Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

Østerlund kirkesal

Østerlund kirkesal blev indviet 2. december 1981 og kaldes også ”Vardes anden kirke”. Lige som de fleste af Danmarks landsbykirker ligger kirkesalen omgivet af en kirkegård, Østerlund kirkegård.

Kirkesalen var fra begyndelsen tænkt brugt til andet end begravelser og bisættelser, og i tråd hermed anvendes den i dag også til højmesser, bl. a. de søndage, hvor der er konfirmationer i Vardes hovedkirke, Sankt Jacobi kirke, og til forskellige gudstjenester i årets løb. Når Jacobi kirke har været lukket i længere tid pg.a. renoveringsarbejder, er alle gudstjenester og kirkelige handlinger blevet flyttet til Østerlund kirkesal.

Bygningen

Bygningen er tegnet af arkitekterne Richard Aas og Herløv Thorup, Varde, og de kunstneriske udsmykninger er udført af billedhuggeren Erik Heide.

Udefra set er kirkebygningens centrale rum, kirkesalen, markeret ved det høje saddeltag, mens den øvrige del af bygningskomplekset har fladt tag. Kirkesalen kan gøres større ved at åbne dobbeltdørene ud til forhallen og dermed inddrage den. Herudover rummer bygningskomplekset forskellige birum.

Kirkebygningen og selve kirkesalen er bygget, så de fremtræder i typisk nordisk byggeskik både i materialer og udseende: røde teglsten og gulvfliser, saddeltag med røde vingetegl og indvendig åben tagstol, hvor spærene bæres af laminerede bjælker på indmurede stålsøjler og undertaget er beklædt med ru, ubehandlede fyrrebrædder. Teglstenene der ses i kapelsalen og indgangsparti, er fra det nu nedlagte, lokale Orten Teglværk, hvis teglsten var kendt for deres særlige røde glød, der skyldtes højt jernindhold i leret. Alt træ er dansk eller svensk gran.

Kirkesalens åbne tagprofil giver en loftshøjde ved ydervæggene er 3 meter og midt i rummet 9 meter. Langvæggene i kirkesalen afsluttes foroven med et glasparti. Det er imidlertid fra oven, der strømmer dagslys ned i kirkesalen, idet taget er udformet, så det i gavlenderne er helt af glas. Når man sidder i salen, bliver uvilkårligt - med Grundtvigs ord - ”øjet, som det skabtes, himmelvendt” og man ser gennem glastaget op på trækronerne, og får fornemmelsen af at være midt i naturen med dens skiftende vejrlig og årstider.

Erik Heides udsmykninger
Ved indgangen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Allerede foran indgangen til kirkebygningen ser man på muren i nordsiden en af Erik Heides udsmykninger: en fisk i støbejern med en inskription i græske bogstaver: ΙΧΘϒΣ , der er det græske ord for fisk, men også er de græske forbogstaver i Jesus Kristus Guds Søn Frelseren. De tidligste kristne, der var udsat for forfølgelser, brugte fisken som et (hemmeligt) kendetegn overfor hinanden. Udsmykningen er skænket til kapellets indvielse af arkitekter, håndværkere og bedemandsfirmaer.
 
Altervæggen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Hovedudsmykningen er altervæggen, der har Opstandelsen som motiv. Erik Heide har givet den en udformning, så beskueren får lyst og mulighed for selv prøve at tolke den.
Allerede når man fra forhallen ser ind i kirkesalen, øjner man en del af altervæggens udsmykning, nemlig den nederste fuglegruppe, bestående af tre fugle – endnu tæt på jorden, så deres kroppe ligner lidt uformelige bjælker.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Straks man træder ind ad døren til kirkesalen bliver hele udsmykningen synlig - folder sig så at sige ud - når man ser den øvre gruppe af fire højtflyvende fugle med udslåede vinger, der svinger mod syd op i retning mod det gyldne kors og mod himlen og trækronerne udenfor, som man ser gennem glastaget. Inden længe vil fuglene være forsvundet ud af vores synsfelt, ganske som døden betyder, at mennesker bliver borte for os. Erik Heide har fortalt, at hans inspiration til korsets form er de ældste kristne kors, de koptiske kors, fra år 100-300. De kristne koptere, der boede og stadig bor i Ægypten, valgte en udformning af deres kors, som lignede et gammelt ægyptisk symbol for liv og frugtbarhed. Det gamle symbol, der kaldes Ankh eller Taukorset med hank, var foroven afsluttet med en oval hank. De koptiske kors fik i stedet foroven en afslutning med en cirkelformet ring. Ser man nøjere på korset i Østerlund kirkesal, kan man i den øverste korsarm se en rund ring, der er anbragt på korset, så den også kan ligne et fugleøje og ved siden af et fuglenæb. Korsarmene kan ligne en fuglekrop med udslåede vinger, således at det gyldne kors og en fuglekrop smelter sammen i én og samme figur. Fuglen kan være Fugl Fønix, som i kristendommen er et symbol
på Kristi død og opstandelse. Fuglen kan også ligne en due, og dermed være et symbol på fred og håb.
 
På hver side af alteret er anbragt høje lysestager, fire stager på nordsiden og tre i sydsiden. De syv stager er stukket ned i gulvet i huller, der er lidt større end stagerne, således at de hælder i forskellige retninger. Stagerne er ikke oprindelig tænkt som sammenhørende med alterudsmykningen, men også i forhold til dem, er der åbent for beskuerens egen tolkning. Antallet af stager og fugle er syv, der er et såkaldt helligt tal, og som findes i mange bibelske sammenhænge, begyndende med Skabelsesberetningens syv ugedage. Syv = tre + fire, der ligeledes er hellige tal, hvor tre også kaldes for Guds tal og fire for Verdens tal, f. eks. gælder Fadervors tre bønner Gud, de fire mennesket. Både alterstager og fugleflokken er opdelt i to grupper med tre respektive fire stager/fugle i gruppen. Det kan være et æstetisk/praktisk valg, men det kan også være et valg gjort med en symbolsk betydning. Det er overladt til os, der ser på udsmykningen, selv at vælge, om vi vil søge tolkninger i det.
 
I gulvet
I gulvet lidt foran alteret er en af gulvets teglfliser erstattet af et dæksel. Det dækker over et hulrum i gulvet, hvori der er jord, som bruges til jordpåkastelse ved bisættelser. Derved kan man få fornemmelse af, at jorden, der kastes på kisten, tages direkte fra jorden under bygningen. Dækslet, der også udført af Erik Heide, er udsmykket med en ring som et symbol på evigheden.
 
Inventar
Inventaret er som bygningen i nordisk stil. Det oprindelige inventar er det helt enkle teglstensmurede alterbord, stolene i lys bøg og koglelamperne. Prædikestolen i fyr er udført i 1986 af firmaet Anton Baun i Janderup.
 
Det øvrige nedennævnte inventar er oprindelig skabt til kirkesalen på Jægumsvej 45, der fungerede i en treårig forsøgsperiode fra 1985, som en forløber for en dengang påtænkt kirke i Søndre Varde.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Døbefonten består af et træstativ, hvorpå dåbsfadet hviler. Fadet er udført af keramiker Bibi Hansen fra Vittarp ved Outrup. Det er af stentøj, og indvendigt i det er indridsede figurer. Figurernes ridser er udfyldt med blå oxyd, der er tværet lidt ud, så figurerne fremstår mere rummelige. Afslutningsvis er fadet indvendigt glaseret med en mat og en blank krakeleringsglasur. Figurerne er symboler knyttet til den kristne dåb. Ved dåben døbes man i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og fadets centrale hovedmotiv er netop symbolet på den treenige gud. Treenighedssymbolet adskiller de tre øvrige motiver:
 
1) Fisk der som andetsteds nævnt er et gammelt kristent symbol og et symbol på de døbte. Dåbsvand symbolisere fødsel, liv og renhed, vand giver liv og er billede på at Gud vasker vores synd væk. Lige som fisk ikke kan leve uden vand, er dåbens vand ”livgivende” for den døbte, der ved dåben bliver genfødt som Guds barn og indlemmes i den kristne menighed.
 
2) Helligåndsduen, som symbol på at syndens magt bliver brudt, ved dåben får man skænket Helligånden med syndernes forladelse.
 
3) Tre sommerfugle i stadierne: larve, puppe, sommerfugl, der i kristen symbolik tolkes som: liv, død og opstandelse, ved dåben genfødes vi til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.
 
Det øvrige inventar fra kirkesalen på Jægumsvej 45 er knæleskamlen og et knæfald, der bruges ved brudevielser.
 
Orglet
Orglet
Orglet i Østerlund kirkesal er udført af orgelbyggeriet Marcussen & søn. Det har fire stemmer: 1. Gedakt 8’, 2. Principal 4’, Rørfløjte 4’ og 4. Gemshorn 2’.
 
Kirkeklokken
Østerlunds kirkeklokke hænger i den fritstående klokkestabel, støbt i beton, der står ved indgangen til kirkebygningen. Klokkens tone er Cis² og den har en diameter forneden på 716 mm. Klokken er støbt af klokkestøberiet PIERRE PACCARD i Annecy-le-Vieux i Frankrig. Omskriften på klokken lyder: STØBT I ÅRET 1981 TIL ØSTERLUND KIRKEGÅRD AF PIERRE PACCARD I FRANKRIG. Klokken er desuden smykket med dette støberis traditionelle pynteborter.
 
Kirkegården
Kirkegården blev anlagt fra 1952 - 1960 og taget i brug i 1967. Den er anlagt som en park med 11 gravgårde der har forskellig indretning, så der kan tages hensyn til mange forskellige ønsker. Gravgårdene har forskellige begravelsesformer: traditionelle gravsteder, urnegravsteder, fællesgravgård, plænebegravelse, skov mv.
 
Praktiske oplysninger
Adresse: Lundvej 48A, Varde
Åbningstid: Kirkesalen er kun åben i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger. Man kan dog på forhånd aftale et besøg ved henvendelse til kirketjenerne, tlf. 2369 0270
 
Parkeringsforhold: Der er et større parkeringsområde ved indkørslen til kirkegården.
 
Forhold for handicappede:
Der er niveaufri adgang til kirkesalen.
Der er handicapvenligt toilet.
Der er teleslyngeanlæg i kirkesalen.