Sct. Jacobi kirkes pigekor består af ca. 15 piger i alderen 12 - 20 år.
Koret medvirker ved alle gudstjenester i kirken. De ældste medlemmer synger desuden ved bryllupper og begravelser. Herudover medvirker koret ved en række koncerter og musikgudstjenester.
Koret aflønnes efter alder og efter hvor lang tid medlemmerne har været i koret. Koret holder prøve hver torsdag eftermiddag, hvor der øves på salmerne til den kommende søndag og på større værker til koncerter.
I koret optages piger i 7. klasse og derover.
For at blive optaget i koret skal man bestå en optagelsesprøve. Ved prøven synges en salme efter eget valg samt nogle sangøvelser.
Kontakt organist og korleder Anders Sørensen Uth for mere information eller tilmelding.