Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

Hvem er Sct. Jacob?

Jacob levede på Jesus tid ved Genesareth sø. Han var fiskere og blev sammen med sin bror af Jesus udvalgt til at være blandt hans disciple. På et tidspunkt kalder Jesus brøderne "tordensønnerne". Efter Jesus død på korset, fortæller de gamle helgenberetninger at Jacob tager til den nordlige del af Spanien, for her at udbrede det kristne budskab. I år 43 tager han dog tilbage til det hellige land, hvor de kristne menigheder blev forfulgt af kongen Herodes Agrippa I. På dennes befaling bliver Jacob i år 44 fanget, og ifølge Apostlenes Gerninger, henrettet med sværd. 

Santiago de Compostela
Helgenberetningerne om Jacob fortæller nu, at liget bliver bragt til Spanien af hans menighed der. I første omgang til El Padron, men i 1120 overført til den i byen Santiago de Compostela opførte domkirke, hvor liget blev anbragt i et overdådigt relikvieskrin af sølv. Der skete mange mirakler ved Sct. Jakobs grav, og snart blev byens domkirke et af de mest besøgte pilgrimsmål i kristenheden.

I Danmark blev Sct. Jacob en meget populær helgen, og mange kirker var i middelalderen indviet til hans ære, bl.a. Sct. Jacobi kirke i Varde. Mange danskere tog på denne tid på pilgrimsvandring til Spanien, for at besøge graven. En af disse pilgrimsruter gik gennem Varde. Der blev endog udgivet en rejseguide, som fortalte pilgrimmene, hvor de kunne overnatte, hvilke kirker de kunne bede i, samt andre ting af interesse for deres farefulde færd.

Sct. Jacobs helgendag er den 25. juli, og Jakobs helgentegn er pilgrimsstav, en såkaldt Jakobsstav, en hat og en tiggerpose samt en Jakobsskal, en stor muslingeskal som findes på stranden ved Santiago de Compostela, og derfor blev hjembragt af pilgrimmene som tegn på at man havde besøgt Sct. Jakobs grav i Spanien. Jacob er i øvrigt skytshelgen for, Spanien og Chile, for pilgrimme og rejsende samt hattemagere og buntmagere.

For et par år siden lavede DR2 en julekalender, der hed Bertelsen på Caminoen. Her kan man Mikael Bertelsen følge på den pilgrimsrute i Nordspanien, som pilgrimmene bl.a. har gået i middelalderen.

Ophavsret: