Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations
Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Koncert/foredrag Christian Blom Hansen/Morten Thaysen

Koncert/foredrag        Christian Blom Hansen/Morten Thaysen
29
SEP
Dato
Tirsdag d. 29. september 2020, Kl. 19:30 til kl. 21:00
Sted
Kirkepladsen 4, 6800 Varde

Christian Blom Hansen spiller en række af Johann Sebastian Bachs ”Leipzigerkoraler”.

Morten Thaysen fortæller om Bach og hans musik og giver en teologisk tolkning af musikken.

"Leipzigerkoralerne" er en samling på i alt 18 store orgelkoraler, den kaldes derfor også "18 Choräle". Musikken er formodentligt komponeret, mens Bach var organist i Weimar 1707 - 16. Men i de sidste 10 år af sit liv, mens han var organist i Leipzig, omarbejdede Bach orgelkoralerne og skrev dem sammen i et stort manuskript, måske med henblik på en udgivelse. Samlingen indeholder nogle af Bachs smukkeste og mest kendte orgelkoraler, bl.a. "Schmücke dich, o liebe Seele" og "Nun komm´, der Heiden Heiland".

Musikken er fuld af motiver, der kan tolkes teologisk, musikken er i sig selv ofte små prædikener. Nogle af motiverne og den musikalske symbolik skal man finde i nodebilledet, mens andre er tydelige at høre, hvis man bliver gjort opmærksom på dem. Morten Thaysen vil guide tilhørerne ind i Bachs musikalske univers og give eksempler på den teologiske tolkning.