Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

Konfirmationstid

Udgivet af Morten Thaysen, tor d. 8. maj 2014, kl. 17:30
Synspunkter
Det er blevet konfirmationstid. Flagene er hest. Masser af unge mennesker bliver bekræftet i deres dåb. Gud er med dem. Familien samles bagefter til fest. Den rørstrømske onkel rejser sig og holder tale at træde ind i de voksnes rækker. Ritualet er det samme år efter år. En del af ritualet, er også, at landets tros-politi melder sig  med sure bemærkninger om, at konfirmander skam ikke tror på Gud. De lader sig kun konfirmere for gavernes og pengenes skyld. Læs bare i Politiken, hvor avisens uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang ikke lægger skjult på, hvad han mener. Det er kun for gavernes skyld, at konfirmanderne siger ”ja” ved alteret. Andre forklaringerne forestiller han sig ikke. Af samme grund kalder han konfirmanderne for hyklere for Herren.
 
Hvorfor gør de det? 
Spørgsmålet er om, Jacob Fuglsang og andre med ham, er helt med på, hvad der foregår i de unges hoveder anno 2014. For det første lever de unge i en tid, hvor de skal bestemme alting selv. De har derfor også selv bestemt, at de vil konfirmeres. Det er ganske enkelt ikke smart at sige, at man bliver konfirmeret, fordi ens mor eller far siger, at det skal man. For det andet er de unge så velhavende, at en konfirmationsfest ikke lægger ret meget til. Penge, Ipad og Iphones har de allerede. Og valgte de ikke at lade sig konfirmere, ville de få festen og gaverne alligevel. At sige, at de kun lader sig konfirmere for gavernes skyld, er ganske enkelt en myte, der kun findes i hovedet på gamle mænd, der ikke ved, hvad der foregår. For det tredje skal man ikke uden videre udelukke, at troen på Gud rent faktisk fylder en del hos de unge. For det gør den på – hos nogle ganske vist mere end hos andre. Som præst fornemmer man under alle omstændigheder på det punkt en afstand mellem de unge og de voksne. I gamle dage var det forældrene, der gav troen videre til deres børn. Sådan er det ikke altid mere. Tit møder man som præst unge, der kæmper med de religiøse tanker selv. Ingen voksne har villet tale med dem om det. Ingen har lært dem, hvad de skulle gøre. Det er underligt, for der tænkes virkelig mange og dybe tanker. De unge går bare stille med det. De voksne har ofte lært dem, at det ikke er noget, man taler højt om. Ja, de lever tilmed i et samfund, hvor man lader som om, at religiøse tanker ikke betyder noget. Ja, religiøse tanker er nærmest noget, man taler nedsættende om.
 
Hvorfor ikke se det som noget godt? 
Alt sammen kommer det til udtryk i den nedladende holdning til konfirmationen. Det er egentligt mærkeligt. Hvorfor ikke bare se det, som noget godt, at der er et sted, hvor de unge kan få lov til sige, hvad de tænker? Er det ikke godt, at de bare en gang i deres liv oplever et fællesskab, hvor man åbent kan tale om Gud uden at skulle skamme sig over det? Er det ikke også godt, at der er et sted, hvor de endelig kan lære noget om kristendom, Luther, Kingo, Brorson, Grundtvig og alle de andre, der har præget vores kultur? Vi taler jo så meget om viden. Det er bare ikke viden, der optager dem, der taler nedsættende om konfirmationen. Det er derimod en snagen i deres unges motiver. Det er chancen for at latterliggøre deres sårbarhed, når de siger, at de tror på Gud. Og sige, at de er hyklere for Herren. Alt sammen siger det noget om den verden, de unge skal leve i. Det er en verden, hvor der ikke er højt til loftet.

Kommentarer

Abel Jacobi
Excelente comentario.
Ophavsret: