Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

Om julemanden og alt hans væsen

Udgivet af Morten Thaysen, man d. 2. dec 2013, kl. 13:02
Synspunkter

Allerede i oktober kommer han gående. Det er selvfølgelig julemanden, jeg tænker på. Denne småfede julemand med hængevom, der går rundt med sit kunstige skæg og fjollede røde dragt. Hvem er han? Ho, ho, hoo! Hvorfor kan han ikke bare grine almindeligt? Hvad vil han? Hvis man her i landet havde forsøgt at overbevise børnene ligeså intensivt om Guds eksistens, som man forsøger at bilde dem ind, at julemanden findes, ville Danmark komme på listen over verdens 10 mest fundamentalistiske lande i verden.  Børnene kender da heller ikke til gudsfrygt. De kender til julemandsfrygt!  Det kunne jo være, at julemanden blev vred, så de ingen julegaver fik. Hør bare, hvad der står i Peters jul: ”Ved husets dør han stille står og lytter meget længe; Han vide må, før ind han går, om der er slemme drenge. Og hører han, at far er vred, imens han træet tænder, han rokker straks ad trappen ned og ud på gaden render. Men hører han, at far og mor er glad for deres drenge, imens de pynte julebord og lys i træet hænge, da ler den gamle julefar og ind i stuen smutter.” Så kære børn, opfør jer pænt! Julemanden kommer kun med gaver til dem, der har fortjent at få dem!  

Og det skete i de dage

Det hellige juleevangelium i forbruger Danmark lyder derfor således: ”Og det skete i de dage, at julemanden den mægtige besluttede, at alverdens pæne drenge og piger skulle skrives i mandtal. Dernæst drog han med sin kane i verden ud, satte gang i omsætningen og hældte BR legetøj af plastic ned gennem skorstenene, mens de pæne drenge og piger fromt sang: ”Ved du hvad det bedste er? Bum-bum. Legetøj fra BR!” Men ak, de slemme drenge og piger ude på markerne fik ingen gaveregn. Det havde de nemlig ikke fortjent, da de ikke havde opført sig pænt og scoret højt i skolens Pisa-test. Derfor måtte de sidde og fryse derude i mørket og nøjes med synet af julemandens gavetomme kane, der kom flyvende henover himlen til lyden af bjældeklang. Thi julen og dens gaver er kun for dem, der har fortjent at få dem.”

Antijulemanden

Midt i julemandens juleræs arbejder antijulemanden dog på at vende op og ned på det hele. Hans navn er Johannes og han lever sit liv i Judæas ørken langt herfra. Han spiser ikke risengrød, men græshopper. Han går ikke klædt i rødt tøj, men i tøj vævet af kamelhår. Han siger heller ikke ”ho,ho, hoo”, men ”Jeg er en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!” Således giver Johannes sig til at lave en vej gennem decembers ørken af småfede julemænd. Han bliver ved, indtil han kommer til de forladte på markerne udenfor byen. Modsat julemanden vil Johannes nemlig derud, hvor ingen har gjort sig fortjent til noget som helst. 

Han lyttede ikke ved døren

Johannes’ virkelighed er ikke forbrug efter fortjeneste, men virkeligheden hård og barsk som den er. Johannes’ virkelighed er vores virkelighed. Der er romerkejseren Augustus, der opkræver skat. Der er et par fattige mennesker, der er tvunget til at følge kejserens bud. Der er et nyfødt barn og en snavset stald. Og ude på marken sidder et par hyrder i mørket og fryser. For dem og os lader Guds søn sig føde. Han lader sig ikke føde som en anden julemand for at lytte ved dørene for at finde ud af, hvad folk har fortjent. Han har heller ikke en sæk med gaver bestående af plasticlegetøj. Han har derimod et budskab om glæde og håb.  

Julens inderste glæde

Det er dette budskab om glæde og håb, som Johannes baner vej for. Gud lader glæden og håbet føde i en verden, der er ved at gå til i kulde, forbrug og tomhed. I denne verden er der ikke plads til glæden og håbet andre steder end i en snavset stald. Men Guds glæde finder sig i det og viser dermed, at glæden kommer ud af en kærlighed, som tror alt, håber alt, udholder alt. Derfor kan vi ikke leve uden den.

Håbet i forbrugerjulen

Dette er glæden og håbet i forbruger Danmarks jul med dens freakshow af julemænd: Kærligheden og glæden har bundet sig til os, uanset om vi har fortjent det eller ej. Vi kan vise den ligegyldig travlhed og kynisk kulde, men den binder sig til os alligevel. Den mærker os, bevæger os, fører os nye steder hen. Kærligheden og glæden vil altid være i verden, hvordan vi end ter os. Og glæden er for hele folket, for mennesker, som har Guds velbehag – dvs. for alle mennesker – også de slemme drenge og piger, som den småfede julemand fandt sig for god til.  

Glædelig jul!

 

Kommentarer

eheoidiyni
lqjquwbsef.ljslf, <a href="http://www.bbmxqjwihv.com/">rmjksudliv</a> , [url=http://www.kcymctdhxn.com/]peyvrzziph[/url], http://www.zcgwkrfgys.com/ rmjksudliv
Ophavsret: