Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

Glæden over at komme hjem

Udgivet man d. 12. nov 2012, kl. 17:21
Synspunkter

Skal man samle kristendommen i et eneste ord, er det ordet "glæde". "Frygt ikke, glæd jer", siger englene julenat til hyrderne ude på markerne. "Således skal der være større glæde i himlen over en synder, der omvender sig end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse, siger Jesus. "De begyndte at være glade" (efter den gamle oversættelse), fortæller han lidt senere lignelsen om den fortabte søn. "Glæd jeg – jeg siger atter glæd jer", siger Paulus fra sit fængsel.  

Nu kan ordet "glæde" betyde mange ting. Man kan være glad i betydningen af jubelglad. Det er sådan fjollet-glad, hvilket også hører med. Det er bare ikke det, der her er tale om her. Her er glæden dybere. Her er glæden som at komme hjem igen efter lang tid, hvor man har været et sted, hvor man var fuld af sorg og frygt.

Soldaternes hjemkomst

Det siges om de danske soldater, der kæmpede for tyskerne under 1. verdenskrig, at de smed geværerne, da krigen var slut. Nu skulle de hjem, sagde de. Der findes masser af beretninger om disse krigshærgede mænd, der havde været afsted i flere år, at de græd af glæde, da de kom hjem. Endelig hjemme igen fra krigen, frygten og sorgen. De havde ikke kunnet se klart i skyttegravene. Frygten havde taget magten over dem og de gik bare rundt som i en tåge. Pludselig kom en løbende og sagde, at krigen var slut og nu skulle de hjem. Glæden er som at komme hjem igen. Glæden er en glæde, der overvinder sorgen, frygten – og fortvivlelsen. For nu er man hjemme der, hvor man hører til. Det er en glæde, der giver håb om, at noget nyt begynder.  

Billedet

Kunstneren her Arne Haugen Sørensen satte sig som opgave at male denne glæde. Og så kom billedet til at se sådan ud. Det er et billede, der viser en episode fra lignelsen om den fortabte søn. Det er, da den fortabte søn vender hjem og hans far kommer ham løbende i møde og omfavner ham af glæde. Kunstneren har kaldt billedet for hjemkomst. Det er aften. Vi ser to personer. En stor og en lille. Den store må være faderen og den lille må være sønnen. Man kan se, hvordan han helt gemmer sit hoved i faderens favn. De er kommet fra hver sin side og på deres fødder kan man endnu se, hvordan de må været løbet hinanden i mødet det sidste stykke. Faderen har ikke engang givet sig tid til at lukke døren bag sig, for lyset og varmen strømmer ud gennem døråbningen og breder sig ud i en lysende gult plet på den grønne jord. Med sin store hånd om sønnens hoved knuger han sin søn ind til sig, så drengen næsten forsvinder i den store favn – og kun lige kan nå at lægge en arm halvt om faderens ryg. Billedet er fuldt af kærlighed – og ikke mindst glæde.Sådan ser glæden altså ud. Glæden er som en søn, der vender hjem til sin far efter at været lang tid væk, hvor han var fortvivlet og bange.  

Hjem til Gud

Billedet har også en dybere mening. Det er et billedet på vores hjemkomst til Gud. Vi hører hjemme hos Gud. Her får vi lov til at være dem, vi er. Vi har et selv. Vi har en historie. Vi har et navn. Alligevel vil vi ikke være os selv bekendt, som dem vi er. Vi vil som sønnen ud i verden og skabe os en historie og et navn. Måske vil vi gerne være kendt og elskede for alt det gode, vi kan. Måske går det tilmed hen og bliver en tvangstanke for os. Nedenunder det hele gemmer sig hele tiden frygten for at blive afsløret, som dem vi i virkeligheden er. Tænk, hvis de opdagede det! Og tænk – det sker faktisk, at de opdager det.

Gud ved det godt. Han har det ligesom faderen i lignelsen. Han står og spejder efter sønnen, der går rundt derude i det fjerne for at blive til noget, han ikke er. Gud ved også, at sønnen ligesom bliver mere og mere væk for sig selv. Så meget, at han bliver som en død i levende live. Derfor beslutter Gud sig fra evighed af sende sin søn ud for at finde ham, der er faret vil for at få ham hjem igen.

Denne hjemkomst kommer til at koste sønnen både lidelse og død på korset. Men ham der blev væk blev fundet og kom hjem. I faderens arme mærker han glæden. Han er ikke elsket, fordi han er god. Han er god, fordi han er elsket. I denne kærlighed begynder glæden. Og glæden gør alting nyt.

Glæden er hjemkomst. Glæden er at komme hjem og mærke at alting begynder på ny.

Ophavsret: