Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

Så syng da!

Udgivet tir d. 30. okt 2012, kl. 15:47
Synspunkter

De gamle sagde, at fællessangen var et tegn på, at de var i live. Fællessangen var et udtryk for ånd. Derfor åndede de ind og sang. Og de sang højt. Da tyskerne besatte Danmark under 2. verdenskrig, samledes folk for at synge alsang i parkerne og viste dermed, at de trods besættelsen stadig var i live. ”We shall overcome” sang de sorte i USA, da de kæmpede for en plads i samfundet. Deres sang var et tegn på, at de ikke var til at slå ihjel. Fællessangen er udtryk for ånd. Og så længe, at der er ånd, er der liv.  

Bongotromme i stedet for sang

Da jeg var lille, syntes jeg, at vi skulle synge hele tiden, når vi var til fest hos mine bedsteforældre. Det ville aldrig få ende. Det samme skete, når vi gik i kirke. Salmesangen ville aldrig få ende. Derfor var det rart komme i skole i begyndelsen af 70érne, hvor vores velmenende musiklærer sagde, at vi hellere skulle spille instrumenter. Det var meget sjovere at spille bongotromme og synge bim bam busse end at lære at synge alle de lange sange, vores forældre sang.  Derfor lærte vi ikke sangene og nu er vi på spanden. Vi bladrer lidt i højskolesangbogen eller salmebogen og kender måske et par stykker. Og når vi prøver at synge, lyder det nærmest hviskende. Derfor lader vi hellere være og giver os til at glo tomt ud i luften. Det ser man indimellem i kirken. Sangen overlades herefter til de professionelle. Igen: De gamle sagde, at sangen var et tegn på, at de var i live. Hvad er vores manglende sang tegn på? Det er et tegn på, at vi som folk er ved at dø!

Vi må ikke miste det
Vi er alvorligt på spanden. Kirkens gudstjenester lever af sangen. Vores måde at være sammen som folk lever af sangen. Derfor vil det betyde et tab af noget umisteligt, når vi f.eks. i skolerne ikke længere lære at synge sangene.  Det må simpelthen ikke ske. I kirken prøver vi at vinde noget af det tabte tilbage. Der er babysalmesang, kor og meget mere. Men vi kan jo også gøre noget hver især. Hvorfor ikke prøve at synge sammen med sine børn, inden at de skal sove? Sammen med vennerne, når de er til middag? Hvorfor ikke bare prøve at synge højt, når man er i kirke? Måske lyder det pinligt i begyndelsen. Men øvelse gør mester. Hvorfor insisterer vi ikke bare på, at det er vigtigt? Vi kunne så også tage alle sidegevinster med: Hjernen udløser stoffer, der gør en i bedre humør, når man synger. Folk betaler dyrt for at træne åndedrættet, men det kommer helt af sig selv, når man synger. Sat på spidsen: Sangen er det væsentligste fællesudtryk for ånd, der findes. Krop og sind i samstemthed med andre mennesker. Vi må ikke miste det.

 

”Lyksaligt det folk, som har øre for klang herovenfra!
Det nynner alt her på den evige sang:
Halleluja!
Så alle Guds engle forundres på,
Hvor himmelsk de jordiske klokker slå,
Når Ånden med støvhjertets tunger
Dets dybeste længsel udsjunger.”
Grundtvig 1852-53

 

 

 

 

 

 

 

Kommentarer

ooidugiwuku
http://levitra-20mg-priceof.online/ - levitra-20mg-priceof.online.ankor <a href="http://pricespharmacy-canadian.online/">pricespharmacy-canadian.online.ankor</a> http://buy-amoxicillin-amoxil.online/
ubeoute
http://levitra-20mg-priceof.online/ - levitra-20mg-priceof.online.ankor <a href="http://pricespharmacy-canadian.online/">pricespharmacy-canadian.online.ankor</a> http://buy-amoxicillin-amoxil.online/
Buying Essays
cover letters for jobs <a href="http://coverletters.store">cover letters</a> application cover letter <a href="http://coverletters.store">student cover letter</a>
Ophavsret: