Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

Hvad prædikestolen fortæller. Del 1: Håbet midt i mørket

Udgivet af Morten Thaysen, tor d. 12. mar 2020, kl. 18:09
Synspunkter

Prædikestolen i Sct. Jacobi fortæller med sine billeder og figurer en lang historie, som er værd at fordybe sig i. Det vil jeg gøre her i flere dele. Første del handler om et citat, som står på prædikestolen. 

Den hårdeste tid i byens historie

For at forstå det, skal vi have med, at det ikke er i en hvilken som helst periode af historien, at prædikestolen er kommet til kirken. Det er en af de hårdeste perioder i byens historie overhovedet. En brand har ødelagt byen ad flere omgange. I lang tid har kirken stået udbrændt. Det samme har adskillige huse - og hvad skulle man gøre? Åen er sandet til. Skibene kan ikke komme til byen med vare. Krigene hærger og svenskerne har besat byen flere gange. Nogle af dem har slået lejr oppe ved Skansen. Dertil kommer pesten. Den sorte død, kalder man den. Den har slået en stor del af landets befolkning ihjel. Varde er langt fra gået fri. 

Håbet 

Midt i alt dette er der nogen, der sætter prædikestolen op i kirken. Den må have kostet en formue. Men ind skulle den. Prædikestolen skulle fortælle om håb midt i en tid, der på alle måder kunne virke håbløs. Men håbet er der – og håbet vil sejre. Man fornemmer det på citatet fra salme 113 i det Gamle Testamente. Citatet står overalt på den: ”Fra solens opgang indtil hendes nedgang er Herrens navn lovet.” Citatet står på 11 forskellige sprog. Kinesisk, japansk, koptisk, græsk og meget mere. Hvordan de har kendt til alle de sprog, er der ingen der ved. Men de har ville fortælle, at den verden, de kender, tilhører Gud og ingen anden. 

Vi er ikke ladt i stikken

Tilhører verden Gud, betyder det, at de ikke er ladt i stikken. Verden kan være fuld af krig, pest og død. Men når de er i Guds hånd, sker der dem intet ondt. Det betyder ikke, at der ikke kan ske frygtelige ting. For det kan der. Det ved de alt om. Det gør der også i Guds eget liv, hvilket prædikestolen også viser. Hans egen søn dør på et kors og skriger: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig”. Det er frygteligt. Men det er ikke ondt. Det ville være ondt, hvis han skriger ud i et tomt mørke og ingen svarer. Men Gud svarer midt i mørket. Svaret er opstandelsen. 

Det samme svar får vi. Vi er ikke ladt i stikken. Verden kan være af lave. Fuld af krig, sygdom, virus og klimatrusler. Vi kan gennemleve frygtelige ting. Men vi ender ikke i et ondt mørke. I mørket er der et svar. Svaret er opstandelsen, hvor alting begynder på ny som solen, der står op af døde. Derfor: Fra solens opgang indtil hendes nedgang er Herrens navn lovet”. 

Ophavsret: