Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

Hvad er en præstebolig?

Udgivet af Morten Thaysen, man d. 11. nov 2019, kl. 21:23
Synspunkter

I Varde Ugeavis (12.11.2019) har der været en artikel om byens nye præstebolig på Sletten. Overskriften er, hvad den har kostet og at præsten er glad for at bo i den. Samtidigt oplyses det, at byens to andre præsteboliger netop er blevet renoveret. Da der bruges mange penge på præsteboligerne, og da det betyder noget, hvad folk giver deres kirkeskattekroner til, må det være på sin plads at gøre rede for, hvad præsteboligen er for et fænomen. For præsteboligen er mange ting. Den er et hjem, en arbejdsplads, et undervisningssted – og i nogle tilfælde også en kulturinstitution. 

For det første skal der kunne bo en familie i dem. Når man bliver ansat som præst i Varde, er det ikke kun præsten, der bliver ansat. Hans eller hendes familie skal flytte med. Måske skal ægtefællen samtidigt skifte arbejde og børnene skifte skole. Endvidere skal boligen være i samme standard som andre menneskers boliger i samme kvarter. Det er de også – hverken mere eller mindre. Der er altså ikke noget ekstravagant over dem. Her findes ingen Svanekøkkener og Dinesengulve. 

Der er forskellige størrelser på boligerne. Præsteboligen på Vestervold er således langt den største. Det er den fordi, den blev bygget i 1890 til en provst, der havde 10 børn, kone og tjenestefolk. Skulle boligen bygges i dag, ville den være af en anden størrelse. Men nu ligger den her og er efterhånden blevet en del af Vardes historie. Den er et eksempel på en kultur, som har og stadig betyder meget for Folkekirken. 

For det andet skal boligen fungere som præstens arbejdsplads. Der skal være et kontor. Samtidigt skal kontoret være adskilt fra den private del sådan, at folk, der kommer på besøg, skal kunne komme uden samtidigt at skulle hilse på hele præstens familie. Derfor er der særlige krav til husenes indretning. 

For det tredje fungerer boligerne som tjenesteboliger. Det vil sige, at vil man være præst i Varde, og er der tilknyttet en tjenestebolig til stillingen, skal man bo i den. Den er et arbejdsvilkår. Man bestemmer heller ikke over den. Man kan ikke bare vælte en væg eller male væggene, som man har lyst. Samtidigt er tjenesteboligen underlagt en lang række regler, som er udstukket af staten. F.eks. er der helt faste tabeller for, hvad præsten skal betale i boligbidrag pr. måned. Endvidere skal der betales for vand, varme og el. Nogen har fortalt mig, at det sikkert er gratis at bo i præsteboligerne. Det er det ikke. Slet ikke! Derudover er der faste regler for, at man skal fraflytte boligen, når man går på pension. Dør man i embedet, har familien præcis tre måneder til at finde noget andet at bo i. I modsætning til andre, der har lejet en bolig eller ejer deres egen, skal en præst derfor hele tiden forholde sig til, at han eller hun på et tidspunkt ikke længere kan blive boende. 

For det fjerde kan man overveje, hvad præsten og sognet får ud af, at der findes præsteboliger i sognet. Præsten får det ud af det, at han eller hun får et sted at bo med sin familie. Sognet får det ud af det, at præsten kommer til at leve sit liv sammen med de mennesker, der bor i byen. Børnene går i skolen og ægtefællen arbejder her måske også. Endelig er der mødet over hækken eller ude på vejen. Den slags betyder alt for at være præst i en by. Det er arbejde, der lever af relationer. Endelig er præsteboligen et sted, hvor man kan komme på alle tider af døgnet. Det er her, man altid kan banke på og få et sted at tale fortroligt. Præsteboligen er således ikke bare til for præsten, men for hele byen. 

At leve i en præstebolig er således anderledes end at bo i sit eget. En præstebolig er et sted, hvor folk kommer på alle tider af dagen for at tale med præsten. Nogle kommer i glæde, andre i sorg. Det er ikke altid til at vide på forhånd, hvornår folk kommer. Uanset, hvornår de kommer, er de velkomne. Til præsteboligerne på Vestervold og Jægumsvej er der tilmed tilknyttet konfirmandstuer. Det betyder, at der hele dagen er et liv af unge, der kommer til undervisning eller kor. Senerepå dagen kommer der andre, der skal holde møde eller lytte til et foredrag. Det er en livsstil at bo sådan et sted. 

Selv glæder jeg mig over, at menighedsrådet har sørget for gode boligforhold til præsterne. Det betyder noget for præsterne, men jeg bilder mig ind, at det også betyder noget for folk i Varde. 

Ophavsret: