Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

At nå frem til et ståsted. Del 3. Af Morten Sørensen

Udgivet man d. 19. nov 2018, kl. 18:42
Synspunkter

På teologi i en tid med præstemangel 

Efter et sabbatår, hvor jeg arbejdede som lagermedarbejder på P. Lindberg i Vejen, flyttede jeg i august 2008 til Aarhus for at læse teologi på universitetet. Med 36 indskrevne studerende det første år var vi en meget lille årgang. Så lille, at man fra universitetets og kirkens side var meget bekymret for teologien og kirkens fremtid. Optaget på teologi havde i en periode været så lille, at en mangel på præster og teologer ville være en realitet, hvis ikke der snart skete en mærkbar forandring. Dels skulle teologien som fag gøres attraktiv for kommende studerende, og der lå også en opgave i at fastholde de nye studerende, fordi der traditionelt har været et højt frafald på teologi. Derfor blev vores lille årgang også passet godt på. Vi fik en mentor, blev til en start placeret i læsegrupper og havde tutorer, som lavede et godt introduktionsforløb til studiet og det gode studiemiljø, som der var tradition for på teologi i Aarhus. 

Det lave antal optagne satte gang i en heftig debat omkring uddannelsens opbygning. En væsentlig årsag til det høje frafald skyldes de tre døde sprog, græsk, latin og hebraisk, som har en central plads på bacheloruddannelsen. Skulle man droppe/reducere dem, og så i stedet åbne muligheden for, at man som teologistuderende kunne beskæftige sig med andre fag, eksempelvis psykologi, pædagogik, litteratur eller kommunikation? Det er et stort spørgsmål og det rammer lige ned i den debat, der er om teologi. Nogen vil mene, at studiet skal klæde de kommende kandidater på til at varetage de mange forskelligartede opgaver, der venter flertallet af teologerne, som efterfølgende søger præstestilling i eller udenfor folkekirken. Andre, heriblandt undertegnede, vil mene, at det er bedre at holde fast i teologiens kernefaglighed – og her kommer vi ikke udenom de gamle sprog, som er et væsentligt arbejdsredskab i fortolkningen af de gamle tekster. 

Det er klart, at en god præst både skal have evne til at kommunikere klart og tydeligt, have empati og mod til at gå ind i nogle svære situationer, men man kommer ikke langt, hvis ikke man også har styr på teologien og har evnen til at arbejde akademisk med de gamle tekster. Som præst bruger jeg dagligt min teologiske baggrundsviden, når der skal skrives prædikener, taler og tilrettelægges undervisning. Det er min erfaring, at det netop er den teologiske baggrundsviden, der gør os i stand til at åbne teksterne op og få dem til at give mening for os i dag. Derfor må man som ny studerende besinde sig på, at man i første omgang ikke er præstestuderende, men teologistuderende, og at der på studiet er nogle discipliner, som man måske ikke kommer til at bruge ligeså intenst bagefter, men som man alligevel skal igennem for i sidste ende at blive en god præst. Den indstilling til teologien var der ikke til at begynde med, men efterhånden som jeg blev mere dus med den teologiske tænkning og begyndte at gøre brug af den i faglige diskussioner og ikke mindst efterfølgende i den pastorale praksis, er jeg blevet bevidst om vigtigheden af den baggrundsviden og de kompetencer, som vi får på teologi.

Ophavsret: